Dansk erhvervsliv frygter, at vejen til at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas rammer erhvervslivet.
Klimakommissionen foreslår i en apport, at der skal være afgifter på fossile brændstoffer. Kommissionens formand, Katherine Richardson, siger, at der ikke er tale om at brandbeskatte erhvervslivet. Men frygten er der.
- Vi har ikke brug for nye afgifter, der ikke skaber investeringer, vækst og arbejdspladser, siger Ole Krog, viceadm. direktør i DI.
Han ønsker, at hele afgiftssystemet tages op til fornyet overvejelse.
- Der skal gøres op med årtiers lappeløsninger og dansk enegang, og det kræver, at afgiftssystemet tænkes igennem fra bunden, siger Ole Krog.
DI appellerer til, at politikerne ikke ofrer konkurrencekraften for at redde klimaet.
- Omstillingen skal gå hånd i hånd med vækst, konkurrencekraft og arbejdspladser i alle dele af erhvervslivet. Folketinget skal nu finde den rette balance, der skaber grøn energi og fastholder økonomisk ansvarlighed, siger Ole Krog.
Samme appel kommer fra Dansk Erhverv, der kalder det en kompleks og vanskelig opgave at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.
- At nå dertil vil gribe ind i tilværelsen for alle borgere og virksomheder, og netop derfor er det afgørende, at metoderne doseres på den rette måde. Den konkrete implementering af bæredygtige energiløsninger bliver helt afgørende, siger Ole Schmidt, der er globaliseringschef hos Dansk Erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker