De forskellige udmeldinger om lægekonsulenternes rolle er beklagelige. Sådan lyder det nu fra direktøren i Lolland Kommune, Klaus Marius Hansen.
- Det giver forvirring og utryghed, siger han.
I et brev til folketingets ombudsmand har socialminister Karen Hækkerup nemlig måttet trække sin udmelding om, at lægekonsulenter ikke må afgøre, om en borger har ret til forskellige ydelser, tilbage. En udmelding både hun og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ellers var enige om på et samråd i sidste måned.
Faktum er nemlig, at det som arbejdsgiver for lægekonsulenterne er op til kommunerne at afgøre de omdiskuterede lægekonsulenters rolle, afhængig af den stilling, de er ansat i.
- Lolland Kommune kan ansætte enhver faglig relevant arbejdskraft til sagsbehandling i Jobcentret. Findes en læge relevant til en sådan stilling, kan pågældende også træffe afgørelser på myndighedens vegne som led i sagsbehandlingen. Ansættes en læge som lægekonsulent, er pågældende derimod udelukket fra at træffe afgørelser i sagen. Lægekonsulentens opgave er nemlig alene at oversætte de lægefaglige termer til socialfaglige termer, forklarer Klaus Marius Hansen.
Han understreger dog samtidig, at man i Lolland Kommune ikke har læger ansat til sagsbehandling i Jobcenteret. I kommunen er der kun ansat en lægekonsulent, hvis rolle derfor også udelukkende er at oversætte relevant lægeligt materiale, så det kan bruges i sagsbehandlingen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned