Privathospitalerne tager kontakt til de kvinder, som de har opereret med kunstige bryster, der kan være farlige, oplyser Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK).
Franskmændene mistænker et særligt brystimplantat fra franske producent Poly Implant Prothese (PIP) for at give kræft.
- Den danske Lægemiddelstyrelse har allerede i 2010 advaret mod brugen af pågældende implantat og henvendte sig i den forbindelse til de aktører, der anvendte implantatet. Det handler om at skabe tryghed for patienterne i denne sag, derfor bør vores medlemmer igen rette henvendelse til de cirka 50 berørte kvinder, siger Naomi Pagh Abudi, sekretariatschef i BPK, i en pressemeddelelse.
Lægemiddelstyrelsen har besluttet at tage kontakt til Frankrig for at finde ud af, om styrelsen skal anbefale kvinder med implantatet at få det fjernet.
Nyheden om det franske brystimplantat har fået flere kvinder til telefonen. Administrerende direktør, overlæge i plastikkirurgi Ole Hedeager Momsen, AROS Privathospital A/S, fortæller, at AROS har fået "adskillige" opringninger fra bekymrede kvinder, selv om hospitalet ikke har brugt det franske produkt.
- Et eller andet sted så smitter det jo af på alle. Det er ligesom med Jørn Ege. Så må man svare på spørgsmål som stand, fordi nogle laver sådan noget, siger Ole Hedeager Momsen.
I sidste uge oplyste franske myndigheder, at der er konstateret otte tilfælde af kræft - først og fremmest brystkræft - hos kvinder, der har fået implantater fra PIP.
To af de største danske aktører inden for brystforstørrelse går som følge af sagen sammen om at tilbyde de berørte danske kvinder rabat på en reoperation.
G.O.B.A. Kirurgi, der er dansk distributør for implantatproducenten Eurosilicone, samt AROS Privathospital vil tilbyde en rabat til kvinder, som vil have fjernet deres mulige farlige brystimplantat og erstattet det med et andet. Hvor normalprisen er 35.000 kroner, så tilbydes udskiftningen for 24.000 kroner, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet