Beredskab om Thorning-besøg: Port Loko er hårdt ebolaramt
Med 1600 tilfælde er Port Loko et af de hårdeste ebolaramte områder. Her har Beredskabsstyrelsen en lejr.
Når Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger Port Loko i det nordøstlige Sierra Leone mandag, så er det et hårdt ebolaramt område, hun skal besøge.
Sådan lyder det fra International operativ chef hos Beredskabsstyrelsen, Morten Helge Hansen.
- Det er det næststørste område i Sierra Leone, der er ramt. Der er omkring 1600 tilfælde på nuværende tidspunkt, forklarer han.
Statsministeren skal blandt andet besøge en indkvarteringslejr, hvor der bor sundhedspersonale fra hele verden, der hjælper i kampen mod den frygtede sygdom. Indkvarteringslejren er drevet af Beredskabsstyrelsen.
- Der er 10 danskere, der er med til at drive lejren. De sørger for, at sundhedspersonalet har et ordentligt sted at bo, når de ikke arbejder på behandlingscentret, som ligger fire kilometer væk, forklarer Morten Helge Hansen.
Ifølge TV2 Nyhederne skal statsministeren besøge en dansk gruppe på 20 personer, som består af læger og sygeplejersker. De bor også alle i indkvarteringslejren.
Helle Thorning-Schmidt bliver den første vestlige regeringsleder, der besøger Sierra Leone, efter at landet blev ramt af ebolaepidemien i marts sidste år.
- Det er en kæmpe cadeau til danskerne i Sierra Leone, at vores statsminister kommer derned. Jeg håber, at det betyder noget for at holde ebola i fokus. Det ser heldigvis ud til, at det har toppet. Men hvis det skal bekæmpes, så skal alle gøre en indsats, siger han.
Under sit besøg skal statsministeren også besøge det danske fragtskib Ark Futura i Freetown, der har fragtet 262 FN-køretøjer, som bruges til nødhjælp og transport i de tre ebolaramte lande - Sierra Leone og Guinea.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet