Beredskabsråd kan afskrække cyberkriminelle fra at angribe Danmark
Med et cyberangreb målrettet betalingsløsninger kan kriminelle forsøge at sætte dagligvarehandlen ud af spil i en periode. Et sådant angreb vil ramme Danmark mindre hårdt, hvis befolkningen har et lille lager af mad derhjemme, siger forsker. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Det bedste værn mod hybridtrusler som cyberangreb er at have et robust samfund, siger forsker.
Det vil have en afskrækkende effekt på cyberkriminelle og andre, der kunne ønske at udføre sabotage mod Danmark, at danskerne bliver bedre forberedt på kriser.
Det siger katastrofeforskeren Rasmus Dahlberg.
Han er leder for Forsvarsakademiets Center for Samfundssikkerhed.
- Hybridtrusler som cyberangreb eller sabotage mod forsyninger er svære at respondere på militært, fordi det blandt andet kræver, at man kan dokumentere, hvem der står bag.
- Det bedste værn mod dem er derfor den generelle robusthed i vores samfund, som har en afskrækkende effekt, siger han.
Kort fortalt vil det være mindre oplagt at forsøge at ramme vandforsyninger eller elnettet i Danmark, hvis man ved, at landets befolkning er forberedt på sådan en situation, forklarer forskeren.
Det samme gælder angreb mod betalingsløsninger, der kan have til formål at lamme dagligvarehandlen.
Det er derfor i hans øjne fornuftigt, at Beredskabsstyrelsen lørdag har meldt ud, at danskerne fremover opfordres til at kunne klare sig selv i tre dage ved en krise.
På den måde læner Danmark sig også op ad en generel strategi hos både EU og forsvarsalliancen Nato, siger Rasmus Dahlberg.
- EU har været optaget af det længe, og Nato er det i stigende grad. Det er Natos helt klare dagsorden, at man anvender modstandsdygtighed som afskrækkelse. Det fungerer som et signal over for Rusland.
Samtidig vil en større robusthed også være smart i forbindelse med naturskabte trusler, siger forskeren.
Han hæfter sig desuden ved, at lignende anbefalinger i Norge og Sverige har haft en tryghedsskabende effekt.
- Hovedargumentet i Danmark for ikke at komme med sådan nogle råd her har været, at man ikke har villet opskræmme befolkningen unødigt.
- Men det er ikke det, vi ser i vores nabolande. Der ser man, at saglig information fra myndighederne har nedbragt usikkerhed og utryghed i størstedelen af befolkningen, siger katastrofeforskeren.
Konkret opfordres befolkningen til at have mad, vand og medicin til tre dage.
Det anbefales også, at man har hygiejneprodukter, og at man kan klare sig uden strøm og varme.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde