Ifølge en opgørelse fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) vil de seneste 10 års større motorvejsprojekter omkring hovedstaden i 2016 i alt give en tidsbesparelse, på hverdage, på 7300 timer i døgnet.
Den samlede pris for de i alt fem motorvejsbyggerier løber imidlertid op i 7,6 milliarder kroner.
Til gengæld ser prisen for betalings- eller trængselsringen kun ud til at løbe op i 1,5 milliarder. Og for de penge kommer samfundet til at spare mellem 11.000 og 15.600 timer - afhængig af hvordan betalingsringen kommer til se ud.
Henrik Dam Kristensen mener, at beregningen afslører, at modstanderne af betalingsringen ikke har ret i, at en yderligere udbygning af motorvejene kan løse problemet med bilkøerne.
- Det er ikke fordi, at jeg synes, at det er dumt at bygge motorveje. Men man kan bare ikke bygge sig ud af trængselsproblemerne. Og slet ikke lige så effektivt som en trængselsring vil være, siger transportministeren.
Argumentet overbeviser ikke de mest indædte modstandere af betalingsringen, Dansk Folkeparti og De Konservative.
Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitet, mener dog - lige som transportministeren - at politikerne kun kan komme uden om bilkøerne med en betalingsring:
- Det gælder omkring alle storbyer, at man ikke kan bygge så meget vejplads, som der er efterspørgsel efter. I en kort periode får man ganske vist mere flow på motorvejene, men så begynder folk bare at flytte længere væk fra byerne eller begynder netop at tage bilen. Og så er man lige vidt, siger Per Homann Jespersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde