Københavns Politidirektør har på ny "indskærpet" over for de menige betjente, at de i deres fritid ikke må bruge politilegitimationen som adgangsbillet på hverken tog eller busture.
Det oplyser justitsminister Lars Barfoed (K) i et svar til Folketingets retsudvalg, efter at flere medier har berettet om, at politibetjente kører gratis med de københavnske S-tog.
- Konstaterede brud på reglerne om anvendelsen af politilegitimation vil medføre disciplinære sanktioner over for den pågældende polititjenestemand, skriver justitsministeren.
Enhedslistens transportordfører, Per Clausen, kalder det "pinligt", at der atter er eksempler på, at politibetjente bruger deres politiskilt til at opnå gratis ydelser eller få gratis varer.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at man kan købe sig til politiets tilstedeværelse på den måde. Det er naturligvis godt at indskærpe reglerne, men politets ledelse burde også overveje at gennemføre sanktioner over for betjente, der ikke kan forstå disse helt indlysende regler, siger Per Clausen.
DSB har tidligere afvist, at selskabet og politiet skulle have indgået en uofficiel aftale om, at politibetjente må køre gratis med S-togene, fordi det giver større sikkerhed blandt togpassagerne.
Ifølge DSB har der endda været flere situationer, hvor politibetjente har klaget over bøder til kundeservice, men afgiften er blevet fastholdt fra selskabets side.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker