Ejeren af den bil, som i går aftes eksploderede i Stockholm, skulle ha lagt videoer af martyrer ud på sin profil på det sociale netværk Facebook. Det skriver Ekspressen ifølge nyhedsbureauet NTB.
Derudover viser bilejerens profilbillede to personer, hvor den ene bærer på terrorgruppen Al-Qaidas flag.
I slutningen af november skal bilejeren have skrevet følgende på sin Facebookside:
- Gud, tag mit liv, når du er tilfreds med mig. Gud, giv mig ærlighedens ord og handlinger. Gud, jeg tilegner dig alle mine handlinger. Gud, hold mig væk fra falskhed.
Ifølge Aftonbladet er afsenderen af det trusselsbrev, som blev sendt til nyhedsbureauet TT og det svenske sikkerhedspoliti Säpo kort tid før eksplosionerne, en 28-årig mand. TT oplyser, at brevet er underskrevet med samme navn, som den eksploderede bil er registreret på.
Det tyske magasin Der Spiegels onlinetjeneste skrev tidligere søndag, at det var en ung iraker, der lørdag eftermiddag bragte to bomber til sprængning i Stockholm og slog sig selv ihjel ved attentatet. Oplysningen er endnu ikke bekræftet fra anden side.
Ifølge Der Spiegel har manden været meget aktiv på sociale netværk på internettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde