Billede af Thornings selfie kåret af amerikansk avis
Foto: Scanpix / Roberto Schmidt /Scanpix
Scanpix / Roberto Schmidt /Scanpix
Det vakte en del forargelse, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lavede en såkaldt selfie ved en stor mindehøjtidelighed for Nelson Mandela, hvor hun tog et billede af sig selv sammen med Barack Obama og David Cameron.
Men ikke alle har rynket på næsen, og tirsdag har den amerikanske avis Washington Post sat billedet af Thorning på listen over årets 18 bedste politiske billeder, hvor det indtager sjettepladsen.
Helle Thorning-Schmidt (S) har efterfølgende sagt, at hun ikke mener, at det var upassende, at hun tog et selvportræt på sin telefon sammen med USA's præsident og den britiske premierminister.
- Nej, det var ikke upassende. Der blev taget rigtig mange billeder af Obama den dag, og jeg synes bare, det var lidt sjovt.
- Og det viser måske også bare, at når vi stats- og regeringschefer mødes, så er vi jo også bare mennesker, der har det sjovt sammen, sagde Helle Thorning-Schmidt dagen efter mindehøjtideligheden.
Statsministeren har afvist at vise selfien frem, da den ifølge Thorning-Schmidt ikke var særlig god.
Flere britiske medier harcelerede dagen efter mindeceremonien over, at den danske statsminister kunne finde på at tage en selfie med Obama og Cameron til Nelson Mandelas mindehøjtidelighed.
- No selfie respect, skrev The Sun med store bogstaver på sin forside.
Det er uvist, hvorfor Helle Thorning-Schmidt blev placeret ved siden af verdens mægtigste mand, Barack Obama.
Ifølge Statsministeriet var det "et tilfælde" fra den sydafrikanske protokols side.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde