BILLEDSERIE: Klapsalver og konfetti til nyt V-hold
På Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som partiets nye formand. Han blev hyldet med klapsalver og blomster. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
På et ekstraordinært landsmøde lørdag har Venstre valgt partiets nye formand og næstformand.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Efter en tumultarisk sommer med fløjkrige og intern ballade endte den daværende formand og næstformand Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen med at forlade deres poster i Venstre i slutningen af august.
Lørdag har partiet sammensat et nyt formandshold ved et ekstraordinært landsmøde i Herning.
45-årige Jakob Ellemann-Jensen skal som ny formand forsøge at samle partiet og sætte en ny kurs, og til at hjælpe sig har han den nye næstformand 46-årige Inger Støjberg.
Se billederne fra landsmødet i Herning her.
Uffe Ellemann-Jensen, som selv stod i spidsen for Venstre fra 1984 til 1998, var med i Herning og kunne lykønske sin søn, Jakob Ellemann-Jensen, da han blev valgt som formand for partiet ved landsmødet i Herning lørdag. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
I sin tale ved Venstres ekstraordinære landsmøde mindede folketingsmedlem Bertel Haarder om, at der ikke skulle vælges en kronprinsesse.
- Vi skal ikke have noget formandskab. Vi skal vælge en medhjælper til formanden, som kan hjælpe formanden med at holde forbindelsen til baglandet, sagde han fra talerstolen. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Ellen Trane Nørby (th.) har tabt næstformandsvalget i Venstre til Inger Støjberg (tv.).
- Nu skal vi stå sammen og bakke op om Jakob og om Inger, for vi er ét parti. Og husk nu at stå ved alle de tilsagn, I har givet til vores medlemmer, siger Trane Nørby henvendt til den nyvalgte formand og næstformand. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
- Det her har på alle måder været et ekstraordinært landsmøde. Men det har stemningen, optimismen og fremsynet også, siger Jakob Ellemann-Jensen efter Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning, hvor han og Inger Støjberg er blevet valgt til henholdsvis ny formand og ny næstformand. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
- Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.
- Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, sagde den nyvalgte næstformand i Venstre, Inger Støjberg, i sin takketale. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen (i forgrunden) blev lørdag valgt som Venstres nye formand. Til venstre for ham står partiets tidligere kronprins, Kristian Jensen. 48-årige Kristian Jensen blev næstformand i Venstre i 2009. Siden sin afgang 31. august og frem til lørdag har han været partiets fungerede formand. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
De fleste kommentatorer havde regnet med, at Inger Støjberg lørdag ville kunne kalde sig Venstres nye næstformand i forbindelse med partiets ekstraordinære landsmøde i Herning - og sådan gik det også. Ellen Trane Nørby (på billedet) tabte kampvalget mod partifællen. Hun fik 206 stemmer fra de delegerede, hvor Støjberg klart vandt med 577 stemmer. Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Efter succesfuld debut: Østofte-marked skal være fast tradition
Efter stor sæson: Toreby-dreng kåret som årets spiller
Lørdag gik starten til "verdens første Dodekalit-løb"
Mike, Cecilie og Peter støttede op om nyt pride-initiativ
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde