BILLEDSERIE: Tre årtier i toppolitik for Uffe Ellemann-Jensen

"If you can't join them, beat them". Ordene faldt på finaledagen for EM i fodbold i 1992, kort efter Danmarks nej til Maastricht-traktaten, og blev et af Uffe Ellemann-Jensen absolut mest berømte citater. (Arkivfoto). Foto: Ap/Ritzau Scanpix

Uffe Ellemann-Jensen var som udenrigsminister i mere end et årti Danmarks ansigt udadtil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Uffe Ellemann-Jensen var Venstres formand i 14 år fra 1984 til 1998 og personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik.

Han var udenrigsminister i en forandringens tid, fra 1982 til 1993, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem. Og han var notorisk kendt for sine gyldne citater gennem årene.

Af en lang række toppolitikere og partiformænd bliver han husket som en mand "med ordet i sin magt", som "resultatorienteret, karismatisk, samarbejdende" og med et "glimt i øjet, der åbnede samtalen".

Flere kalder ham "den bedste statsminister, Danmark ikke fik".

Uffe Ellemann-Jensen sov stille ind lørdag aften kort før midnat. Han blev 80 år.

/ritzau/

Uffe Ellemann-Jensen med sin søn Jakob Ellemann-Jensen ved Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning Kongrescenter i september 2019. Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til partiformand - en rolle hans far havde i 14 år fra 1984 til 1998. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dagen inden folketingsvalget i 1998 var Uffe Ellemann-Jensen den 10. marts på forsiden af Ekstra Bladet. Her blev han citeret for ordene "Den er hjemme". Et citat, han angiveligt aldrig selv har sagt. Alligevel er det et citat, som kom til at forfølge ham, og en forside, som ifølge nogle ligefrem var med til at koste Uffe Ellemann-Jensen valgsejren og servere statsministerposten til Poul Nyrup Rasmussen (S). (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Regn i stride strømme satte sit præg på festlighederne til Rebildfesten i 1995 og var årsag til at arrangementet måtte afbrydes før tid. Uffe Ellemann-Jensen var det års hovedtaler og ses her under paraply med fruen, Alice Westergaard. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen sneg sig i en pause under Venstres sommergruppemøde ned til Maribo Sø for i al ubemærkethed at fiske i 1997. Ifølge sønnen Jakob Ellemann-Jensen lærte Uffe Ellemann-Jensen ham at fiske og tog desuden alle fire børn med på kanotur til Limfjorden. (Arkivfoto). Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen indgik i sin tid for partiformand for Venstre et utraditionelt samarbejde med den daværende SF-formand Holger K. Nielsen om EU i 1992. (Arkivfoto). Foto: Peter Elmholt/Ritzau Scanpix
Her ses tre nu tidligere partiformænd, Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Uffe Ellemann-Jensen, til Venstres landsmøde i Herning i 2012.(Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen, der afgiver sin stemme til folketingsvalget 11. marts 1998. Et valg, han tabte til Poul Nyrup Rasmussen (S). (Arkivfoto). Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix