Røgen fra storbyernes kraftværker skal om få år komme fra biomasse og ikke kul. Regeringen er klar til at fjerne kullene fra kraftværkerne i alle de større byer og erstatte dem med biomasse.
Men biomasse er ikke nogen varig løsning, advarer Katherine Richardson, formand for regeringens klimakommission.
- På den korte bane kan det være fint at erstatte kul med biomasse, men om 10-20 år vil prisen på biomasse være så høj, at vi ikke vil kunne få fat i den til en pris, som vi vil betale. I hvert fald ikke, hvis vi vil bruge det som primær energikilde, siger Katherine Richardson til Ritzau.
Hun påpeger, at langt størstedelen af de træpiller, der i dag anvendes i danske kraftvarmeværker - 87 procent - er importeret.
- Derfor skal man være påpasselig med at satse hårdt og ensidigt på biomasse på længere sigt. Vi skal bruge det som back-up til andre energikilder, men vi kan ikke komme uden om vindmøller og andre alternative energikilder, siger Katherine Richardson.
Hun peger også på, at selv om de store kraftvarmeværker i løbet af kort tid vil omlægge til at bruge biomasse, så vil de hurtigt kunne gå tilbage til kul, når prisen på biomasse bliver for høj.
- Man kan gøre nogle erfaringer nu ved at gå over til biomasse, og det kan sikkert været et fint startskud, men biomasse er en begrænset ressource, siger Katherine Richardson.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker