Biskop måtte trøste Papes mor under bevægende bisættelse

Som biskop har Henrik Stubkjær forestået mange bisættelser, og på den måde var Søren Pape Poulsens bisættelse endnu en i rækken.

Alligevel giver biskoppen af Viborg Stift udtryk for, at lørdagens ceremoni var noget særligt.

- Der var en bevægende stemning og en stemning af nærhed. Folk rykker ind i kirken for at finde håb i det håbløse. Man rykker sammen og støtter hinanden.

- Derfor forsøgte jeg at formidle det kristne håb, som jeg ved, at Søren levede på. Det er det, vi kan overgive ham i døden, og vi andre kan også leve videre på det samme håb, forklarede han efterfølgende.

Henrik Stubkjær måtte undervejs trøste Søren Pape Poulsens mor, der mod slutningen gik op til kisten og lagde sig hen over den i sorg over sønnens død.

Et gribende øjeblik, som ikke var planlagt, men som der ifølge biskoppen selvfølgelig skulle være plads til.

- Jeg ved jo, hvor hårdt det har ramt Sørens forældre. Han var deres eneste barn, og jeg har fuld forståelse for, at det er svært for dem at sige farvel.

- Der er noget forkert i at forældre skal følge deres børn til graven, siger biskoppen.

Undervejs i sin tale sendte han et velment svirp afsted mod de øvrige fremmødte politikere og mod pressen, som efter biskoppens mening bør overveje, hvor hårdt de går til hinanden og de folkevalgte.

- Jeg ved, at Søren kæmpede for en ordentlig tone både blandt politikerne, men også i pressen. Derfor synes jeg også, at det kunne være passende med lidt eftertanke.

- Hvordan er det, vi behandler vores folkevalgte politikere, der stiller sig frem og kæmper for det land, som vi elsker og lever i?

- Det har jeg stor respekt for, og det synes jeg også, at vi skylder dem. Måske også i højere grad, end vi gør lige nu, sagde Stubkjær som begrundelse for den løftede pegefinger.

Henrik Stubkjær kendte Søren Pape Poulsen, der boede tæt på domkirken og ofte gik i kirke. De to sad også sammen i bestyrelsen for Møltrup Optagelseshjem, et bosted for hjemløse.

/ritzau/