Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har inviteret landets biskopperne til et møde kort efter påske om kirkelige vielser af homoseksuelle.
- Det er for at høre, om ikke tiden er inde til, at vi får udarbejdet nogle nye ritualer. Jeg er imod, at staten skal tvinge noget ned over folkekirken, sagde ministeren efter Venstres gruppemøde onsdag.
Rønn Hornbech understreger, at hun samtidig er meget ivrig efter at holde sammen på de forskellige opfattelser af folkekirken.
- Derfor er det vigtigt, at jeg også drøfter sagen med det, som vi kalder kirkens højrefløj. Jeg føler, at der er en bevægelse, og at meget store dele af højrefløjen udviser forståelse for, at vi skal holde sammen i folkekirken.
Kirkeministeren afviser dog at svare på, om hun ligefrem er på linje med De Konservative, der nu går ind for at afskaffe den lovgivning, der forhindrer præster i at vie homoseksuelle. I stedet nøjes hun med at fastslå, at "jeg er på linje med mig selv".
- Jeg er kirkeminister, og jeg arbejder på at få en enighed i folkekirken. Og når jeg opfatter en bevægelse i folkekirken, så opfanger jeg den, lyder hendes kommentar.
De Konservative foreslår, at præsterne skal have lov til at vie homoseksuelle til registreret partnerskab, men at de altså ikke skal kunne indgå et egentligt ægteskab i kirken. Birthe Rønn Hornbech har også tidligere luftet denne mulighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker