BLÅ BOG: Jacob Mark har siddet i Folketinget i ni år
Jacob Mark har blandt andet været gruppeformand i SF. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jacob Mark, der har fået mange tusind personlige stemmer ved de seneste folketingsvalg, forlader politik.
SF's Jacob Mark siger farvel til dansk politik.
Mark har været en stor stemmesluger for SF ved de seneste folketingsvalg og er af flere analytikere blevet spået en fremtid som minister.
Nu takker han af på Christiansborg til fordel for et job i det private, blandt andet for at få mere tid med familien.
Jacob Mark har siddet i Folketinget ni år. Før det var han medlem af byrådet i Køge Kommune.
Læs mere om politikeren her:
* Født: 16 oktober 1991 i Køge (33 år).
* Uddannelse: Bachelor i journalistik, politik og administration fra Roskilde Universitet.
* Politisk karriere:
- Byrådsmedlem i Køge Kommune fra 2010-2015.
- Folketingsmedlem for SF fra 2015. Blev genvalgt i 2019 og 2022 med henholdsvis 23.213 og 31.235 personlige stemmer. Undervejs har han blandt andet været gruppeformand og børne- og undervisningsordfører for SF.
* Jacob Mark meldte sig i efteråret 2021 kort efter Folketingets åbning syg med stress og var sygemeldt det efterfølgende år. Han har fortalt i sin bog "Fartblind", hvordan han var tæt på at miste synet af sygdommen.
* Civilstand: Gift med socialdemokraten Christina Krzyrosiak Hansen, der er borgmester i Holbæk Kommune. Parret har sønnen Theodor.
Kilde: Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker