Blå bog på Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Generalsekretær for Det Europæiske Råd Jeppe Tranholm-Mikkelsen bliver departementschef i Udenrigsministeriet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

EU-præsidentens højre hånd vender hjem til Udenrigsministeriet, hvor han skal være departementschef.

Offentliggjort Sidst opdateret

Navn: Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Alder: 59 år

Fødested: Aden, Yemen, hvor hans far, provst Verner Tranholm-Mikkelsen, var udsendt som missionær, og hans mor, Inge Tranholm-Mikkelsen, ledede en pigeskole. Opvokset i Nordjylland.

Civilstand: Gift med EU-konsulent Birgitte Karnøe Frederiksen, Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. Parret har to børn: Julie og Nikolaj.

Uddannelse:

* Studentereksamen fra Aalborg Katedralskole.

* 1990: Mastergrad i internationale relationer, London School of Economics.

* 1992: Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

Karriere:

* 1992: Fuldmægtig i Udenrigsministeriet.

* 1995: Ambassadesekretær ved EU-repræsentationen i Bruxelles.

* 1998: Konsulent (EU-politik), Statsministeriet.

* 2001: Kontorchef (EU-politik), Udenrigsministeriet.

* 2001: Kommitteret (EU-politik), Statsministeriet.

* 2003: Ambassadør, stedfortrædende fast repræsentant ved EU-repræsentationen i Bruxelles.

* 2007: Ambassadør i Beijing, Kina.

* 2010: Ambassadør, fast repræsentant ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles.

* 2015: Var ved at gøre klar til at flytte til Washington som dansk ambassadør i USA, da han blev udnævnt til generalsekretær for EU's Ministerråd.

* 2022-: Departementschef, Udenrigsministeriet.

Kilde: Udenrigsministeriet og Danmarks EU-Repræsentation.

/ritzau/