Blå bog på Pia Christmas-Møller

* Pia Christmas-Møller er 50 år (født den 21. januar 1961 i Kjellerup).

* Hun blev student fra Kolding Gymnasium i 1979.

* I de følgende år arbejdede hun bl.a. som politisk medarbejder for den konservative folketingsgruppe og som sekretær i Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende.

* Pia Christmas-Møller indledte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom (KU). I 1980-81 sad hun som næstformand i organisationen, samtidig med at hun blev medlem af hovedbestyrelsen i Det Konservative Folkeparti.

* Hun blev valgt til Folketinget i 1987. I de første år var hun bl.a. arbejdsmarkeds- og socialordfører. I perioden 1995-98 var Pia Christmas-Møller finansordfører.

* I en turbulent tid med mange fløjkrige i partiet blev hun i marts 1998 valgt som De Konservatives politiske leder og ordfører. Hun stod dog kun i spidsen for partiet i knap halvandet år, inden hun gav plads for Bendt Bendtsen.

* Senere vendte hun tilbage som politisk ordfører, og i 2005 blev hun De Konservatives udenrigsordfører.

* I december 2007 mistede Christmas-Møller sit politiske ordførerskab og forlod kort efter partiet i utilfredshed. På det tidspunkt havde hun været medlem af De Konservative i over 30 år.

* Hun har siden arbejdet som løsgænger i Folketinget, indtil hun besluttede at stille op for de Konservative til valget 15. september.

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret