Blachman: Jeg er klar til at tage over efter Uffe Elbæk
X Factors Thomas Blachman stemte Alternativet ved sidste valg, siger han under gæsteoptræden hos partiet.
- Der er brug for folk, der kan kultivere vanviddet og gøre det praktisk anvendeligt.
Sådan lyder det fra X-Factor værten Thomas Blachman, som lørdag deltager som gæst på Alternativets landsmøde.
I en samtale med partileder Uffe Elbæk på hovedscenen springer Blachman ud som alternativist:
- Jeg stemte på Alternativet ved sidste valg, siger Thomas Blachman til jubel fra salen.
X Factor værten fastslår, at hans interesse for partiet skyldes behovet for store visioner for Danmark.
Selv pakker han ikke ambitionerne ind, men erklærer sig med et smil som kandidat til at tage over, når Uffe Elbæk efter eget udsagn stopper som partileder i næste valgperiode.
- Men jeg skal måske starte med at melde mig ind i partiet, lyder det ironisk fra Thomas Blachman.
Tv-værten virker dog ikke umiddelbart opsat på at få fast arbejde på Christiansborg:
- Det går simpelthen for langsomt. Vi hører en hel masse om skattelettelser og frokostpauser. Jeg dør af utålmodighed. Jeg er alt for liderligt et menneske til den slags understimulering.
- Der er bedre samfund ude i horisonten. Få nu nogle idéer og vær visioner, lyder opfordringen fra Thomas Blachman til de 179 medlemmer af Folketinget.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde