Bødskov afviser at gå længere i skattelysag om coronastøtte
Enhedslistens Rune Lund er blandt dem, der er oprørte over, hvad de mener er for lempelig en opfattelse af, hvad der er skattely. Det er vigtigt, fordi firmaer i skattely kan nægtes støtte under coronakrisen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringen kan ikke gå længere, end den gør, for at stoppe støttepakker til selskaber i skattely.
Det har udløst markant kritik af regeringen, at listen over selskaber, der ikke kan at få corona-hjælp, fordi de anses for at være i skattely, er for lille.
Enhedslisten og SF mener slet ikke, at regeringen er gået langt nok.
Derfor har de kaldt skatteminister Morten Bødskov (S) i samråd mandag. Han fastholder dog, at regeringens skattely-definition følger EU's. Og at man ikke kan gå længere.
- Vi kan lige så godt lægge svesken på disken med det sammen. Der er ikke så meget at gøre for en regering, siger Morten Bødskov.
- Vi får at vide "her til og ikke længere" af Justitsministeriet og mine egne kyndige folk i forhold til EU's regler. I beder mig så om at gå længere og vil presse mig til det.
- Går jeg længere, så vil det få den konsekvens, at virksomheder vil kunne anlægge sag.
- Og jeg kan forestille mig, at hvis man ligefrem giver en instruks, der går imod, hvad embedsfolkene siger er grænsen, så skal man tænke sig alvorligt om, siger han.
Uenigheden går på, at regeringen - der refererer til EU's regler - definerer det sådan, at det kun er firmaer, der er direkte ejet via selskaber i skattelylande som Panama, Caymanøerne eller Vanuatu.
Men mange selskaber er ejet gennem en kæde af selskaber, hvor kun det sidste er i skattely. Og de bliver altså ikke undtaget hjælpepakkerne.
- Jeg synes, det er træls. Men vi er bundet af nogle EU-retningslinjer her. Arbejder vi for, at rammerne i EU skal forbedres? Ja, det gør vi da, siger Morten Bødskov.
Både Enhedslisten og SF mener dog, at EU's regler kan tolkes videre, og at der altså ville kunne udelukkes flere virksomheder fra støtten.
- Det er selvfølgelig klart, at ministeren skal lytte til eksperterne i hans ministerium. Og SF beder ham bestemt ikke om andet.
- Men det er ikke vores oplevelse, at man går så langt, som man kan. Vi ser andre lande gå længere, siger SF's skatteordfører Carl Valentin.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde