Bødskov: Arbejde til asylansøgere letter hjemsendelse
På trods af stor skepsis fra Venstre og Dansk Folkeparti fastslår justitsminister Morten Bødskov (S) fredag, at et nyt lovforslag ikke vil øge tilstrømningen til Danmark.
Ved at give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene mod frivilligt at tage hjem, hvis de får afvisning på deres ansøgning, tager lovforslaget tværtimod hånd om nogle af de asylproblemer, der blev skabt af den tidligere regering, mener Bødskov:
- Vi vil rykke integrationen i en klart bedre retning. Aftalen er en velafbalanceret, og den ændrer ikke et komma ved asylreglerne.
- Den sikrer derimod en bedre effektivitet i asylsystemet, fastslår justitsministeren på dagen for førstebehandling af lovforslaget.
Han henviser blandt andet til, at sagsbehandlingstiden skal halveres, så asylansøgerne hurtigt får klarhed over deres sag.
Samtidig vil det ifølge ministeren blive lettere at sende afviste asylansøgere hjem, fordi de skal love at samarbejde om hjemsendelse for at få lov til at bo og arbejde uden for centrene.
- Aftalens klare fokus er, at når man afvise asylansøgere, så skal de hjem. Derfor styrkes muligheden for hjemsendelse med aftalen. Der skal også sikres en mere indholdsfyldt hverdag i forhold til uddannelse, aktivering, siger Morten Bødskov.
Venstre og Dansk Folkepartis mener til gengæld, at asylansøgerne får et falsk håb om, at de kan blive i Danmark. Og de får sværere ved at rejse hjem, hvis de har fået danske kollager og børnene danske venner i skolen, lyder kritikken.
Men når asylansøgerene fremover skal skrive under på et samarbejde, så betyder det, at systemet bliver mere effektivt, mener Morten Bødskov:
- Samarbejdet giver bedre muligheder for at sende flere folk hjem. Det sikrer også bedre forhold for de asylansøgere, der samarbejder om deres egen hjemsendelse, siger Morten Bødskov.
Justitsministeren understreger desuden, at muligheden for asylansøgere om at bo og arbejde uden for asylcentrene ikke kommer til at inkludere kriminelle udlændinge og afviste asylansøgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde