Bødskov vil straffe danske krigere i Syrien hårdt
Hvis danske statsborgere rejser til Syrien for at deltage i borgerkrigen mellem Assad-styret og oprørerne, skal de straffes så hårdt som muligt, når de rejser tilbage ind over den danske grænse. Det skriver Politiken torsdag.
- Efter vores opfattelse er der ingen tvivl om, at det er en af de alvorligste sikkerhedstrusler i det danske samfund i øjeblikket, siger PET-chef Jakob Scharf til Politiken.
De danske myndigheder mener, at der er en risiko er, at danskerne er blevet radikaliserede og har fået kamptræning, når de vender hjem.
PET's seneste vurdering lyder på, at mindst 65 personer deltager eller har deltaget i krigshandlinger i Syrien, herunder mindst fem, som meldes dræbt.
For at komme problemet til livs vil PET torsdag sammen med justitsminister Morten Bødskov (S) lancere en så hård og omfattende strategi, som det er muligt inden for den eksisterende lovgivning.
- Vi holder øje med dem, der rejser ud, og vi holder øje med dem, når de kommer hjem, siger Morten Bødskov til Politiken.
Når PET får kendskab til danske krigere i Syrien, vil tjenesten nu informere Skat med henblik på at undersøge, hvor pengene til rejsen kommer fra, og de sociale myndigheder skal se på, om de udrejste danskere modtager sociale ydelser.
Den nye strategi kommer efter, at retsordførerne fra Socialdemokraterne og SF så sent som i marts mente, at der ikke var meget politikerne kan gøre, hvis danskere vælger at drage i hellig krig i Syrien.
Dengang havde PET opgjort antallet af danske krigere i Syrien til 45, og Dansk Folkeparti har lagt op til at fratage danske statsborgere, der deltager i borgerkrigen, deres rødbedefarvede pas samt udvise dem, hvis de vender tilbage til Danmark.
FN vurderer, at konflikten i Syrien, der har stået på siden foråret 2011, i slutningen af april havde kostet mindst 93.000 mennesker livet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker