Protesterne mod den globale finanssektor startede i New York i børsgaden Wall Street og bevæger sig nu mod Europa.
Også i Danmark er folk klar til at gå på gaden for at demonstrere mod storbankers grådighed og kapitalismen i det hele taget.
En dansk bevægelse, der kalder sig Occupy Denmark, opfordrer på Facebook folk til at demonstrere lørdag klokken 15 til 18 på Rådhuspladsen i København.
Det sker i solidaritet med lignende demonstrationer verden over.
Indtil nu har 175 mennesker meldt sig til demonstrationen. I London har over 3500 mennesker meldt sig til en lignende demonstration lørdag.
Enhedslistens finans- og erhvervsordfører, Frank Aaen, siger, at han er klar til at støtte og hjælpe en dansk græsrodsbevægelse, der gør oprør mod finanssektoren.
- Jeg stiller straks med min støtte. Jeg vil også gerne hjælpe med at pege på nogle af problemerne, siger Frank Aaen.
- Det er jo grotesk, at mens vi har hjulpet bankerne med milliardgarantier, og de samtidig før lov at låne til en lav rente i Nationalbanken, så bliver tusindvis af danskere fyret og straffet med højere renter, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned