Boligadvokat: Fejlvurderinger kan koste halv månedsløn
Kun hver fjerde danske boligejer fik et sandfærdigt billede af værdien på deres hjem, da der i 2011 blev lavet offentlige ejendomsvurderinger af Skat.
Det viser rigsrevisionens rapport, som blev offentliggjort onsdag.
Formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen, kritiserer den store fejlprocent af vurderingerne, som kan blive særlig dyr for nogle boligejere.
- Hvis man ser bort fra skatteloftsbegrænsningerne, så vil en fejlvurdering på 100.000 kroner i nogle kommuner betyde en forskel på 4000 kroner om året efter skat. Det er en halv månedsløn for mange, siger Jan Schøtt-Petersen til Ritzau
- Det er ekstremt dårlig forvaltning, hvis man er sat til at administrere den offentlige vurdering, og man i stedet foretager offentlige skud i tågen. Hvis det her instrument skal fungere, skal det være retfærdigt og forudsigeligt, siger Jan Schøtt-Petersen.
Ejendomsvurderingen er bestemmende for en række skatter og afgifter på boligen, og det kan påvirke boligmarkedet.
- Når der er usikkerhed om den, kommer der også usikkerhed om prisen på fast ejendom, og det er gift for et boligmarked, der i forvejen er skrøbeligt, når man ikke kender udgifterne.
- Jeg oplever ikke en bølge af sager, men jeg oplever en stigende tendens til, at vi er nødt til at gå ind og se på, hvordan vurderingen er blevet fastsat, og hvordan vi får rettet op på den, siger Jan Schøtt-Petersen.
Andre boligejere kan have fået vurderet deres boligpris til at være for lav, hvorved de har betalt mindre, end de burde, i ejendomsskat.
Formanden vil ikke give et konkret bud på, hvilke alternativer der kan være for at løse problematikken, men man er positivt indstillet overfor ændringer.
- Det kan godt være en idé at afskaffe den offentlige vurdering. Den fungerer tydeligvis ikke, og jeg er sikker på, at politikerne kan finde andre fordelingsinstrumenter, siger han.
I 2003 overtog Skat ansvaret for vurderinger af ejendomme fra kommunerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie