Boligforeninger vil investere i solceller
Det bliver nemmere og mere fordelagtigt for blandt andet boligforeninger og virksomheder at lave store fællesanlæg efter en ny aftale om solceller mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen vækker glæde hos BL - Danmarks Almene Boliger - som er en interesseorganisation for cirka 650 almene boligorganisationer med tilsammen en halv million lejligheder.
- Det ser ud til, at regeringen nu har indgået en aftale, der giver gode muligheder for solcelleløsninger - også i den almene boligsektor, siger administrerende direktør i BL, Bent Madsen.
Samtidig glæder han sig over, at aftalen sikrer ligestilling mellem alle boligformer.
En undersøgelse tyder også på, at danske boligforeninger og virksomheder har tænkt sig at benytte den nye aftale til at investere i solcelleanlæg.
Dansk Markedsanalyse har for energiselskabet NRGi foretaget en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske boligforeninger og virksomheder
Undersøgelse viser, at tre ud af fire boligforeninger og fire ud af 10 virksomheder vil investere i solceller med de nye mere favorable vilkår.
- Det er en stor gevinst for både miljøet og pengepungen, idet boligforeninger og virksomheder alt andet lige vil have behov for langt større anlæg, end de private forbrugere har i dag, siger Søren Sørensen, administrerende direktør i NRGi.
Undersøgelsen viser også, at de adspurgte virksomheder og boligforeninger ikke vil vente længe med at investere.
78 procent af virksomhederne og 83 procent af boligforeningerne vil således investere i solceller inden for to år, hvis ordningen ændres til fordel for dem.
Der er i alt gennemført 190 telefoniske interview i perioden 8.-12. november 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub