Aftalen betyder, at der afsættes 4,1 milliarder kroner til at renovere almene boliger for.
- Jeg deler meget gerne æren med oppositionen. Jeg er glad for den brede aftale, og jeg synes, at alle bør have ære af den og ikke kun mig, men det har jeg heller ikke forsøgt, siger Carsten Hansen til Ritzau.
De tre partier præsenterede renoveringsforslaget for ministeren for 14 dage siden, men blev da afvist.
Torsdag sendte Carsten Hansen så en pressemeddelelse ud om, at forliget var indgået, og ifølge oppositionen forsøgte han på den måde at tage hele æren.
- Jeg kan bekræfte, at oppositionen stillede forslaget på pågældende tidspunkt, men da havde jeg ikke mulighed for at opfylde det, siger Carsten Hansen.
Han forklarer, at der de senest dage har været forhandlinger i forlængelse af regeringens såkaldte 2020-plan, og at det er derigennem, at pengene er fundet. Det kunne han ikke vide for 14 dage siden, da han snakkede med oppositionen, lyder det.
- Det har været en meget hurtig proces. Jeg skal da beklage det hurtige forløb, men vi har hele tiden været enige om sigtet, nemlig at vi ville sikre, at ikke der ikke er ventelister på renoveringer, siger Carsten Hansen.
- Jeg mener nu, at jeg har sagt fra starten, at jeg er glad for den brede aftale, og jeg vil gerne kvittere for det brede forlig, hvor alle har bakket op, siger boligministeren.
Ifølge aftalen forhøjes Landsbyggefondens renoveringsramme med ekstra 4,1 milliarder kroner.
Det ventes, at omkring 20.000 almene boliger, der trænger til et løft, kan blive renoveret for pengene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned