Bombet børnehospital brænder sig ind på statsministerens nethinde
Statsministeren mødte patienter og var tydeligt mærket, da hun med blanke øjne tog den sengeliggende teenager Alina hånd. 16-årige Alina blev sammen med sin mor udsat for et angreb den 2. november 2024. Alinas mor kastede sig over hende for at redde sin datter, hvilket kostede morens liv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Besøg på det nationale børnehospital gjorde indtryk på Mette Frederiksen, som er rejst til Ukraine tirsdag.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Ukrainerne mistænker Rusland for med overlæg at have bombet det nationale børnehospital i Kyiv i juli, som statsminister Mette Frederiksen (S) besøger tirsdag.
Statsministeren mødte patienterne og var tydeligt mærket, da hun med blanke øjne tog den sengeliggende teenager Alina hånd.
Den 16-årige pige blev hårdt ramt under krigen, hvor missiler faldt i november, og hendes mor kastede sig over hende for at redde sin datter.
- Hun har fået ødelagt det meste af sin krop og er kun i live, fordi hendes mor lagde sig oven på hende, så hun ikke blev dræbt. Det gjorde moren, mens missilangrebet stod på.
- Grusomheden er voldsom, og Rusland kommer, tror jeg, ikke til at stoppe ved Ukraine, siger Mette Frederiksen.
Annonce
Tirsdag lå pigen og ventede på en operation, mens hun holdt sin grædende far i hånden.
Hospitalet er stadig i brug, men dele skal genopbygges, da det som det nationale hospital har en vigtig rolle med specialiserede læger.
Statsministeren mødte patienter og var tydeligt mærket, da hun med blanke øjne tog den sengeliggende teenager Alina hånd. 16-årige Alina blev sammen med sin mor udsat for et angreb den 2. november 2024. Alinas mor kastede sig over hende for at redde sin datter, hvilket kostede morens liv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren er rejst til Ukraine for at markere, at det er 1000 dage siden, Rusland gik ind i Ukraine.
- 1000 dage er alt, alt for lang tid med krig i Europa. Vi skulle have stoppet det her for længst, og man kan kun vinde freden i Europa, hvis vi tør gør det, der skal gøres. Derfor bliver Ukraine nødt til at få endnu mere hjælp af os andre, siger Mette Frederiksen.
Ukraine blev i weekenden ramt af det hårdeste angreb siden august, som ramte flere dele af infrastrukturen, og mange tusinde ukrainere står uden vand og strøm og over for en vinter, som ventes at blive den hårdeste hidtil i krigen.
- Hvis ikke Europa og Vesten er villige til at stå op for sig selv, så er der ikke noget Europa på et eller andet tidspunkt, siger statsministeren.
På turen annoncerede hun en ny donation til Ukraine på en milliard kroner, som skal gå til ukrainsk våbenindustri.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker