Der er dømt trafikkaos onsdag den 16. marts, hvor traktorer fra hele landet tidligt om morgenen triller over Storebælt med færger og bro på vej til København. Her vil bønderne demonstrere mod regeringens vandmiljøplan.
Det oplyser Peter Kiær, som er en af demonstrationens talsmænd på Sjælland.
- Vi vil have lige konkurrencevilkår i EU og Grøn vækst-planen taget af bordet. Den er dyr for samfundet og gavner ikke miljøet, siger han.
Dansk landbrug har ifølge Peter Kjær den viden, der skal til for at producere sunde danske fødevarer, og samtidig råder Danmark over et af de bedste klimaer og jordforhold i verden.
Hvorfor skal det ikke udnyttes til alles bedste? spørger han.
Peter Kiær mener, at Grøn vækst-planen både vil koste job blandt bøndernes og i landbrugets følgeerhverv som mejerier, slagterier og andre brancher, der forædler danske landbrugsvarer.
Onsdag demonstrerer bønderne på traktorer i centrum af København.
- Københavnerne kommer ikke til at møde sure landmænd på dagen. Vi vil i en positiv dialog med befolkningen omkring vores erhverv og fremtiden. Det er samtidig en kæmpe oplysningskampagne for vores erhverv og vores produkter, siger han i en udtalelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker