Andelen af fattige børn i belastede boligområder er eksploderet på få år, skriver Politiken mandag.
Flere steder i landet er børnefattigdommen mangedoblet, og mens andelen af fattige børn i Vollsmose i Odense er gået fra 7 til 20 procent fra 2003 til 2007, er tallet for Gellerup i Århus mere end tredoblet fra 7 til 26 procent, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen får flere eksperter til at anklage regeringen for at svigte indsatsen mod ghettoer. Det samme gør regeringens egen ghettokommission.
- Det er en dybt uheldig udvikling, men i vores arbejde har vi netop peget på risikoen for mere børnefattigdom. Derfor kan det undre, at der er sket så lidt fra politisk side for at modvirke det. Du er nødt til at sætte massivt ind i forhold til beboersammensætningen, men indtil nu har der været mangel på prioritering og politisk kontinuitet, siger formanden for ghettokommissionen, Jørgen Nue Møller til avisen.
Socialminister Benedikte Kier (K) kan ikke genkende billedet af stigende børnefattigdom i de belastede boligområder.
- Jeg siger ikke, vi er kommet i mål i forhold til de udsatte boligområder. Det tager tid at ændre boligsammensætningen og områdernes renommé. Men kriminaliteten er faldende, og beskæftigelsen er stigende, så jeg ser positivt på fremtiden, siger hun til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker