Regeringen anført af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) angribes fra flere sider for at have ført en forfejlet økonomisk politik i de
historiske opgangstider, skriver Politiken Søndag.
Kritikken kommer også fra den borgerlige tænketank Cepos, der hæfter sig ved regeringens manglende vilje til at styre de offentlige udgifter.
- Hvis regeringen havde levet op til sine egne målsætninger, havde økonomien været holdbar. Så havde vi ikke skullet igennem EU's krav på samme måde, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Han var ansat i ledelsen af Venstres politiske økonomiske sekretariat, før han kom til Cepos.
Efter regeringsskiftet i 2001 forpligtede regeringen sig til at holde væksten i
de offentlige udgifter på mellem en og en halv procent om året. Det var
forudsætningen for, at der var økonomisk råderum til at indføre skattestoppet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu har suspenderet.
Men år efter år har regeringen sprængt det offentlige udgiftsloft, viser nye
tal fra Finansministeriet. Alene i 2009 var væksten fem gange større end
forudsat i den oprindelige plan. Ifølge tidligere overvismand og formand for
Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, ville Danmarks økonomiske problemer være betydeligt mindre i dag, hvis de gyldne år ikke var blevet soldet væk.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde