Det rækker ikke, at erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) fortryder sine fire år som formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP i Berlingskes kronik.
Så længe hans "Moskvaguld" fra det sovjetiske kommunistparti er uafklaret, risikerer han pression fra Rusland.
Sådan siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, om, at Sohn beklager fortiden med ordene "jeg har fortrudt det og ærgret mig over det lige siden«.
- Det må han selv ligge og rode med. Sagen er: Vi aner ikke, hvad der er sket med de kontante midler, der er modtaget i Ole Sohns navn? Kan en dansk minister bringes under indflydelse fra mennesker, der har en interesse i det?, siger Søren Pind.
Sohn fortæller ikke om penge i brune kuverter fra sovjetiske agenter til hans forgængere som DKP-formændene Knud Jespersen og Jørgen Jensen.
- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har været involveret i eller været vidende om sorte penge i form af kontanter. Men hvor beklageligt det end er, så ser jeg mig desværre ikke i stand til at bevise min uskyld med andet end ord, skriver han.
Søren Pind glæder sig over, at hans personlige helt Ronald Reagan som USA's præsident i 80'erne knækkede Sovjetunionen ved en kaprustning, som ifølge ham tvang den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov til at nedruste de sovjetiske atomarsenaler.
Dansk Folkepartis Søren Espersen efterlyser en uvildig undersøgelse af Ole Sohns sidste år som formand fra DKP fra 1987 til 1991.
- Hvad skete der i (DKP's højborg) Dr. Tværgade? Hvad kan de ansatte og funktionærer fortælle om de sorte penge? Regeringen bør bede Ruslands præsident om at få de dokumenter, der kan kaste fuldstændig lys over sagen, siger Søren Espersen.
Sagen gælder ifølge ham dansk anseelse i udlandet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned