Borgerlige partier aflyser samråd om jøders sikkerhed
Politibevogtning ved synagogen i Krystalgade i København. Foto: Martin Lehmann/POLFOTO/arkiv
Martin Lehmann/POLFOTO/arkiv
Partierne mener ikke, at de har fået gode nok svar fra ministeren til, at det giver mening at holde samrådet.
Et samråd i Folketingets Retsudvalg, der efter planen skulle have været holdt onsdag morgen klokken otte, er sent tirsdag aften blevet aflyst. Det oplyser Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til Ritzau
Samrådet skulle have handlet om, hvad regeringen vidste om politiets og PET's beskyttelse af jøder i Danmark.
Dansk Folkeparti havde sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance indkaldt til samrådet, men partierne mener ikke, at de har fået svar på de ønskede spørgsmål inden samrådet.
Derfor aflyser de mødet, der skulle have kastet lys over, hvad regeringen vidste om beskyttelsen af det jødiske samfund i Danmark forud for angrebene i København i februar.
- Vi har bedt om nogle svar, og da vi endnu ikke har fået dem, mener vi ikke, at det giver nogen mening at holde samråd.
- Det kan virke som om, at regeringen nægter at tage ansvar for den manglende beskyttelse af jødiske samfund, siger Peter Skaarup.
De borgerlige partier vil have et nyt samråd "hurtigst muligt".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde