En række borgerlige folketingspolitikere afviser et forslag - fremsat af Venstres politiske ordfører Peter Christensen og DF's leder, Pia Kjærsgaard - om, at også folketingsmedlemmer som led i genopretningsplanen, skulle gå knap fem procent ned i løn. Det skriver Berlingske Tidende.
Peter Christensen bebudede et konkret forslag i Folketingets udvalg for forretningsorden, men meldingen var ikke afstemt med alle i folketingsgruppen. Retsordfører Kim Andersen (V) er lodret imod at gå ned i løn.
- Det er at afspore debatten om genopretningsplanen. Alle dem, som vi forhandler med rundt omkring, får jo langt mere. Hvad med kontorchefer, afdelingschefer, departementschefer, styrelseschefer og kommunaldirektører, skal de så også gå ned i løn? Det er symbolpolitik, siger Kim Andersen.
Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, vil ikke sige, om Venstre støtter en lønnedgang, men DF's gruppeformand Kristian Thulesen Dahl, holder fast.
Hos De Konservative siger Tom Behnke, der næstformand for folketingsgruppen, at han vil bekæmpe lønnedgangen med næb og kløer. Heller ikke partiets finansordfører, Mike Legarth, støtter forslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde