Borgerlige vil styrke veteranindsatsen
De Konservative ønsker en mere sammenhængende indsats overfor de soldater, der kommer hjem fra udstationering og soldaternes pårørende.
Partiets forsvarsordfører, Lene Espersen, mener derfor, at Veterancentret i Ringsted skal omdannes til en uafhængig Veteranstyrelse, som får ansvaret for at følge alle udsendte, når de kommer hjem.
Styrelsen skal have flere kompetencer og operere på tværs af ministerier, så soldaterne, deres sager og eventuelle hjælp ikke lander i ingenmandsland.
- Selvom forsvaret er blevet bedre til at tage vare på soldaterne, kan indsatsen forbedres på en række punkter.
- Flere obligatoriske psykologsamtaler skal sikre, at tegn på psykisk overlast opfanges tidligt. Familierådgivningen skal styrkes, og én indgang til hjælp og støtte skal forhindre veteraner i at blive tabt i "systemet", siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.
I Berlingske erklærer både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti sig positive overfor forslaget om en selvstændig veteranenhed.
I Hærens Konstabel og Korporalforening er formand Flemming Vinther imidlertid skeptisk. Han mener, at Veterancentret, der har vært i drift i to år, skal have længere tid til at finde sine ben at stå på.
- Jeg har svært ved at se, hvordan en sådan styrelse kunne fungere på tværs af ministerierne. Idéen med at samle kompetence og ekspertise ét sted er jo netop det, man allerede forsøger i dag med Veterancentret, siger han til Berlingske.
Også SF og S er forbeholdne over for forsalget. Primært fordi soldaterne selv afviser idéen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde