Borgerne tager - næsten - magten i EU

Fra og med næste år skal borgerne i EU for første gang have mulighed for at stille direkte forslag om ny lovgivning i den 27-lands store union. Det kræver dog, at der i løbet af et år indsamles underskrifter fra mindst én million europæere fra mindst ni forskellige EU-lande, før EU-Kommissionen er tvunget til at arbejde videre med borgernes ønsker.

Det nye borgerinitiativ, som er en af nyskabelserne i EU's Lissabontraktat, bliver hyldet af EU-Kommissionen som et afgørende skridt på vej mod ægte deltagelsesdemokrati i EU.

- Dette er et reelt fremskridt for demokratiet i EU. Det er et konkret eksempel på at bringe Europa tættere på borgerne, og det bør skabe en livlig debat om, hvad vi laver i Bruxelles, siger næstformand i EU-Kommissionen Maros Sefcovic.

Men selvom borgerne nu skal have direkte indflydelse, er der langt fra nogen garanti for, at én million underskrifter kan sætte en stopper for EU's udskældte flyttecirkus, sikre fri hash i hele EU eller udpege Michael Laudrup som EU's næste præsident.

I sidste ende er det nemlig stadig EU-Kommissionen i Bruxelles, der suverænt afgør, om den vil lytte til borgernes ønsker, eller om kommissærerne vil sige som prinsessen i Klods Hans: "Dur ikke, væk!"

EU-Komissionen understreger samtidig, at alle forslag, der går imod "EU's grundlæggende værdier", vil blive afvist.

I kommissionens oplæg til det nye borgerinitiativ er der også fastsat et minimumsantal for underskrifter fra hvert enkelt EU-land ud fra landenes størrelse. Blandt andet skal der være mindst 9750 danskere med i en underskriftsindsamling, inden Danmark vil blive godkendt som et af de ni lande, der står bag forslaget.

Det nye borgerinitiativ mangler fortsat at få grønt lys fra EU-Parlamentet og de 27 medlemslande. Men det forventes at ske inden årsskiftet.

/ritzau/