Borgmester sender et par flasker til prisvinder
Foto: (arkivfoto)
(arkivfoto)
Borgmester i Lolland Kommune Stig Vestergaard sendte torsdag morgen et par gode flasker af sted til Brian Krøyer på Fejø Camping med en lykønskning fornem hæder.
Fejø og Red Barnet Maribo vandt onsdag aften den fornemme CSRVoluntary Pris, som blev uddelt ved CSR-Fondens Award Show i Sønderborg. De frivillige på Fejø var nomineret til frivillighedsprisen for at give 13 sårbare familier fra Midtlolland en oplevelsesrig weekend centreret omkring Fejø Camping.
- Vi kan med rette være stolte på Lolland, og vi kan være meget stolte over det arbejde, som blandt andet foregår på Fejø. Jeg synes, det er en fin pris, som viser, at hvis man vil, så kan man gøre en forskel også for folk, som er i klemme. Det synes jeg, vi i kommunen kan være stolte over, siger borgmester Stig Vestergaard.
Borgmesteren er sikker på, at prisen kan bruges positivt i forbindelse med bosætning på Fejø. Det er en god reklame for Fejø. Det er en god reklame for Lolland, at vi besidder nogle evner og initiativer i forhold til at kunne gøre en forskel for andre mennesker, og det kan vi være stolte af, siger Stig Vestergaard.
CSR Frivilligpris kan, ifølge borgmesteren, bruges i en større sammenhæng.
- For eksempel skal jeg i dag til møde i RealDania, hvor vi skal drøfte, hvordan man kan videreudvikle ydreområderne i Danmark. Noget af det jeg i den forbindelse vil slå på, er at vores styrke er, at vi kommer hinanden ved, vi interesserer os for andre mennesker. Det tror jeg, resten af befolkningen vil tage positivt imod, siger borgmesteren.
Stig Vestergaard sendte torsdag morgen et par gode flasker af sted til Brian Krøyer på Fejø Camping med en lykønskning og en invitation til det kommende byrådsmøde, hvor borgmesteren gerne vil hylde Brian Krøyer.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker