Selv om planerne om at placere et vestjysk supersygehus i den lille by Gødstrup nu ser ud til at være på plads, er Hernings borgmester, Lars Krarup, (V) stadig vred over de seneste dages tovtrækkerier på Christiansborg.
- Jeg synes stadigvæk, det er både upassende og utilstedeligt, at man en uge før et vigtigt kommunal- og regionsvalg roder op i sådan en debat, siger Lars Krarup, der mener, at Dansk Folkeparti med sit forslag har undermineret det lokale demokrati i Vestjylland.
- Det generer mine begreber for, hvordan vores demokratiske processer er bygget op. Det er en stor hån mod de mennesker i regionen, der har brugt år og sved og tårer på at sætte sig ind i problemerne og træffe en beslutning, siger Lars Krarup.
Både Aulum og Gødstrup har de seneste dage været i spil som hjemsted for supersygehuset i Vestjylland. Begge byer ligger i Herning Kommune, hvor Lars Krarup er borgmester.
- Det har været en speciel diskussion at følge. For mig har det aldrig handlet om Aulum eller Gødstrup, men om at respektere det lokale demokrati. Jeg er tilfreds med, at regeringen holder fast i den beslutning, der har været truffet længe. (DF's leder) Pia Kjærsgaard har tidligere talt om, at regeringen skulle træde i karakter. Det er vel det, den har gjort nu, siger Lars Krarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker