Borgmester vred over ekstraregning
Busselskabet Movia har sendt en ekstra regning på 10 millioner kroner til Lolland Kommune.
Busselskabet Movia har sendt en ekstra regning på 10 millioner kroner til Lolland Kommune. Og det er en regning, som borgmester Stig Vestergaard er mere end irriteret over.
- Først får vi en ekstra-regning på otte millioner kroner. Efterfølgende får vi, midt imellem 1. og 2. behandlingen af budget 2010, endnu en regning på to millioner som skal ind i Budget 2010. Når man skal betale mere, så skal man også have en bedre service. Det synes jeg ikke vi har fået, siger Stig Vestergaard.
Så nu vil politikerne i kommunen se sig om efter en alternativ leverandør.
- I 2010 skal vi se meget nøje på vores buskørsel. Hvor meget kan vi trække hjem og kan vi få oprettet nogle tele-busser ud til vores yderområder. Der er jo stort set ikke nogle busser, der kører i vores udkantsområder i kommunen, og vi vil gerne have en bosætning i de små landsbyer og det er næsten umuligt, når der ikke kører nogle busser, siger han.
- Det her er et eksempel på, at centraliseringen ikke har været til fordel for kommunerne, siger han.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker