Borgmestre gnider sig i hænderne over lønhop
20-02-12-FOTO©Anders Knudsen-Parkvej, Nykøbing-Guldborgsund kommune.
rådhuset
byrådssal
kommune logo
Anders Knudsen, arkivfoto
Et bredt flertal i Folketinget er enige om at give en lønstigning til landets 98 borgmestre. Det glæder KL.
De fleste ville formentlig sige ja tak til en lønforhøjelse på mere end 30 procent, som landets borgmestre mandag blev tildelt af et flertal i Folketinget.
Borgmestre og regionsrådsformænd kan se frem til en lønforhøjelse på 31,4 procent, da de ikke har fået reguleret løn i over to årtier.
Og det er glædeligt, at lønnen får et løft og fremover reguleres i takt med lønudviklingen, lyder det i en pressemeddelelse fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Det er helt afgørende, at vi sikrer rimelige løn- og arbejdsvilkår for kommunalpolitikere, så vi fortsat kan få dygtige folk, der afspejler samfundet bredt, til at engagere sig i kommunalpolitik og påtage sig borgmesterhvervet, siger KL-formand Martin Damm (V).
Reglerne træder først i kraft fra 2018 efter de kommunale og regionale valg næste år, og dermed nyder de siddende borgmestre ikke godt af goderne, medmindre de opnår genvalg.
Der indføres desuden en reguleringsordning, så borgmestrenes vederlag automatisk følger lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.
- Det er en fornuftig ordning, som er lig den, der blev indført for alle kommunalpolitikere for to år siden. Det sikrer en fornuftig udvikling i vederlagene, uden at de på nogen måde bliver fyrstelige.
- Folk skal ikke blive politikere eller borgmestre for pengenes skyld, men forholdene skal være rimelige, og aflønningen bør følge med den almindelige lønudvikling, så det ikke med årene bliver mindre og mindre attraktivt at være lokalpolitiker, siger Martin Damm.
Aftalen hæver desuden folketingspolitikeres pensionsalder, så den flugter med befolkningens.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet