En udbygning af landevejene, nærmest én stor ringvej mellem Gedser, Næstved, Slagelse og Kalundborg samt højhastighedstog i forbindelse med Femern Bælt forbindelsen. Det var den store ønskeseddel, som i går på en større trafikkonference blev afleveret til Transportminister Hans Christian Schmidt.
- Region Sjælland er et knudepunkt ikke kun i Danmark, men også som en del af Femern Bælt-regionen og en del af Øresundsregionen. Vi ser i regionen frem til, at borgere på Sjælland, Lolland og Falster kan nå København på en time. Og med den kommende forbindelse over Femern Bælt vil rejsetiden til Hamburg kunne reduceres til to timer. Det skaber nogle enorme vækstmuligheder i regionen, men det er infrastrukturen, der er fundamentet for, at disse muligheder kan udnyttes, sagde regionsrådsformand Steen Bach Nielsen på konferencen.
Guldborgsund borgmester John Brædder talte i sit indlæg på konferencen for at få højhastighedstog i forbindelse med byggeriet af Femern Forbindelsen samt en ny tunnel under Guldborgsund. Lolland kommunes borgmester Stig Vestergaard deltog ikke sammen med sine borgmesterkollegaer i konferencen.
Transportminister Hans Christian Schmidt mødte så sent op til konferencen, at han ikke hørte de mange indlæg, som fulgte ønskesedlen om bedre trafikforhold i Regionen. Han inviterede dog til en snak på ministerkontoret om de udviklingsplaner, der blev fremlagt.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie