Borgmestre: Vi kan trimme for milliarder
Sosu-assistenten kan arbejde smartere, arbejdsgange kan ændres, og pædagogernes arbejdstid kan måske bruges mere effektivt.
Sådan lyder budskabet fra tre ud af fire borgmestre i en ny rundspørge, som Epinion har lavet, skriver Avisen.dk.
Borgmestrene forventer nemlig, at de kan levere deres andel af de 12 milliarder kroner, som regeringen vil hente inden 2020 ved at modernisere det offentlige.
- Det er selvfølgelig positivt, siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) til Avisen.dk.
Han ser borgmestrenes svar som en understregning af, at velfærden ikke behøver at lide, når der tænkes i smarte løsninger:
- Effektiviseringer behøver ikke nødvendigvis at være et negativt ord. Det kan også betyde, at man gør det hele til samme penge, eller at man gør nogle ting lige så godt til færre penge, lyder det.
Epinions undersøgelsen er foretaget for syv fagforbund, der repræsenterer offentligt ansatte. Ud af 54 adspurgte borgmestre forventer 41, at de kan gennemføre effektiviseringer, der svarer til deres andel af de 12 milliarder kroner.
Det synspunkt har opbakning fra formanden for den såkaldte Produktivitetskommission, professor Peter Birch Sørensen, der har haft den offentlige sektor under lup.
Ifølge ham er det ikke urealistisk, at der kan spares 12 milliarder kroner i den offentlige sektor frem mod 2020.
Andre toner lyder fra formanden for FOA, Dennis Kristensen, der er meget overrasket over borgmestrenes svar.
- Alle erfaringer viser, at det er langt, langt vanskeligere at få effektiviseringer til at virke, end de lader forstå, siger han til Avisen.dk.
Regeringens vækstplan forudsætter, at der blandt andet sker smarte landvindinger på områder som digitalisering og velfærdsteknologi.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker