Borgmestre: Vi vil have mere i løn

Det svarer 37 ud af 49 borgmestre i en anonym rundspørge foretaget af avisen Kommunen. Borgmestrene mener ikke, at vederlaget modsvarer hverken arbejdsmængde eller det ansvar, det kræver at besidde en borgmesterpost.

- Da jeg stoppede min karriere i erhvervslivet og blev borgmester, gik jeg 300.000 kroner ned i løn. Nu sidder jeg som borgmester med et markant større ansvar og en lavere en grundløn, siger Morten Slotved (K), borgmester i Hørsholm.

Han er den eneste borgmester, der har ønsket at optræde med navns nævnelse.

Den generelle utilfredshed med lønniveauet overrasker ikke kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Arbejdstiden for en borgmester er jo mere end fuld tid. Ofte skal der 60 eller 70 timer om ugen til, siger han til avisen Kommunen.

En borgmesters løn afhænger af kommunens størrelse. I en gennemsnitlig kommune, modtager en borgmester 659.481 kroner om året, inden skatten er trukket fra.

I landets mindste kommuner kan borgmesteren hæve en årsløn på 527.889 kroner om året før skat.

Erik Fabrin (V), tidligere borgmester i Rudersdal Kommune og næstformand i KL, har i flere omgange råbt op om højere løn til kommunalpolitikere.

Han påpeger, at en borgmester er kommunens øverste ansvarlige, sidestillet med en erhvervsleder i en virksomhed.

- Ud fra den logik betyder det også, at borgmestrene bør være lønnet nogenlunde på niveau med de øverste chefer. Det er ikke tilfældet, understreger han.

I avisen Kommunens rundspørge understreger flere borgmestre, at det ikke handler om griskhed, men at det "undrer" og "frustrerer", at man i mange tilfælde er den syvende eller ottende i kommunens aflønningshierarki.

Det vækker især vrede, at både ministre og kommunaldirektører får væsentlig højere løn end borgmestrene gør. /ritzau/