Står det til landets borgmestre, skal det skattestop, som Anders Fogh Rasmussen indførte, da han kom til magten, snart være fortid.
En rundspørge, foretaget af Ritzau blandt borgmestrene, viser nemlig, at de fleste bykonger ønsker skattestoppet langt væk.
Ud af de 42 borgmestre, som har svaret på rundspørgen, ønsker 29 - svarende til 69 procent - skattestoppet afskaffet. 10 ønsker, det skal blive, mens 3 svarer ved ikke.
Elvin Hansen (S), der er borgmester i Odder Kommune, er en af dem, der gerne så gerne skattestoppet afskaffet:
- Servicen falder snart ned under mindsteniveauet, og det er ikke fair. Hvis vi skal have selvstyre, skal vi have lov at bestemme. Jeg siger ikke, at skatten skal vildt op, men vi har vist gennem mange år, at det går uden skattestoppet.
Det kommunale skattestop gælder for alle kommuner og betyder, at en kommune kun må sætte skatten op, hvis en anden sætter den ned. Sidste år var der dog ingen kommuner, som satte skatten ned.
Ikke alle borgmestre er dog imod skattestoppet. Elvin Hansens kollega i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), er enig i, at skattestoppet sætter en række begrænsninger. Han mener dog ikke, det skal afskaffes.
- Jeg synes i stedet, vi skal begynde at gøre os nogle overvejelser om brugerbetaling. Vi kan ikke have en offentlig sektor, som bare vokser og vokser, for til sidst er der ingen til at betale for det, siger Morten Slotved.
Han peger især på differentieret brugerbetaling som noget, der kan være med til at løse kommunernes problemer.
KL forhandler i øjeblikket med regeringen om kommunernes økonomi i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned