Borgmestre vil spare penge: Klar til mere udlicitering
En stor del af landets borgmestre er parate til at udlicitere flere velfærdsopgaver til private virksomheder - og i mange tilfælde handler det om at spare penge.
Børsen har foretaget en rundspørge blandt landets bordmestre, som 45 har svaret på. Heraf tilkendegiver 35 borgmestre, at de ønsker at øge udliciteringen i løbet af de næste fire år set i forhold til de seneste fire år.
28 af de 35 borgmestre svarer, at de primært vil udlicitere for at spare penge, skriver Børsen.
- Der er trange tider i kommunerne. Det gør, at de er nødt til at komme hele vejen rundt for at se, hvor der er noget at hente, siger formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V), der også er borgmester i Kalundborg Kommune, til Børsen.
Blandt de borgmestre, der i løbet af de næste par år vil sætte skub i udliciteringen, er Haderslevs borgmester, Hans Peter Geil (V).
- Vi har skrevet det ind i vores udbudspolitik omkring konkurrenceudsættelse. Det er endda med enighed i byrådet på nær Enhedslisten. Så vi har tænkt os at sætte turbo på, siger han til Børsen.
Ifølge avisen er det borgmestre på tværs af partiskel, der vil udlicitere mere. De fleste er dog skeptiske over for at udlicitere bløde områder som ældrepleje.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned