Børn betaler prisen for SF-formands selv-profilering

Foto: Jan Knudsen

Partiformand Anette Vilhelmsen profilerer sig selv - børnene betaler prisen, mener viceborgsmester i Lolland Kommune Torben Hansen (SF).

Offentliggjort Sidst opdateret

SF's formand og socialminister Anette Vilhelmsen får voldsom kritik fra sine partifæller i Nakskov, der er et af patiets helt store højborge, skriver DR Sjælland,

- Det er en skandale, at Anette Vilhelmsen har krævet at få de små børn med over i socialministeriet. Det er endnu et løftebrud, regeringen gik netop til valg på at samle børnene i eet ministerium.

SF-viceborgmester i Nakskov Torben Hansen er rasende over at Vilhelmsen krævede at få ansvaret for de mindste børn med over i Socialministeriet. - Det er hul i hovedet og ødelægger i den grad vores oplæg til kommunalvalget i november, siger Torben Hansen til DR Sjælland,. - Vi arbejder netop på at samle børnene i én sektor i Nakskov, så de ikke bliver kastebold. Det er rystende, at Anette Vilhelmsen har krævet de små børn med over i socialministeriet bare for at profilere sig selv og SF, siger Torben Hansen, der indtil for kort tid siden var folketingskandidat for sit parti.

Torben Hansen mener, at Anette Vilhelmsen hellere skulle koncentrere sig om at blive en bedre minister - hun mangler at bevise sine evner, mener han.