Børnerige familier mister penge

Flere end 14.000 familier i Region Sjælland står til et økonomisk gok i nødden, fordi de støder mod det nye loft på 30.000 kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at lægge over børnefamilieydelsen.

Loftet på børnechecken - som ydelsen ofte kaldes - rammer især familier med tre eller flere børn. Dem er der lige nu 14.398 af i Region Sjælland, skriver P4 Sjælland
På Sydhavsøerne er det Lolland kommune, som har flest børnerige familier. Næsten 800 ud af godt 5.500 familier tæller tre eller flere børn pr familie. I procent er det 14,4 procent
I Guldborgsund kommune er der tre eller flere børn i 12,1 procent af børnefamilierne. I alt er det i følge Danmarks Statistik 953 familier som kan kaldes børnerige ud af 7886 familier i Guldborgsund Kommune.
I udkantskommunerne Kalundborg og Lolland har hver syvende familie tre eller flere børn, skriver P4 Sjælland. I den anden ende af skalaen ligger Greve, Solrød og Stevns Kommuner, hvor det kun er hver tiende familie, der vil støde hårdt mod det nye loft over børneydelser.
Foto: Modelfoto: Polfoto

1938 Familier med tre eller flere børn på Lolland-Falster rammes hårdt af loft over børnefamileydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret