Hos Dansk Energi er der tilfredshed med regeringens udspil til at gøre Danmark frit for fossile brændsler.
Brancheorganisationens direktør, Lars Aagaard, ser positivt på meldingerne om, at der skal mere biomasse - for eksempel halm eller træflis - i varmeforsyningen, så kullene glider ud.
- Resultatet af regeringens pakke er, at Danmark får en større andel af vedvarende energi i 2020, end vi er forpligtet til, siger Lars Aagaard.
Han ser dog alligevel alvorlige problemer med finansieringen af planen.
- Vi undrer os over, hvorfor der skal lægges en strafafgift på biomasse. Det har som eneste konsekvens at fjerne en væsentlig del af incitamentet til at skifte fra kul til biomasse. Den må fjernes, mener Dansk Energis direktør.
Han peger også på, at regeringens plan ikke opfylder Danmarks internationale klimamål fuldt ud.
- CO2-udslippet fra den ikke-kvoteomfattede sektor, biler, bønder og boliger, er stadig alt for højt. Det gælder især for transportområdet, tilføjer Lars Aagaard.
Fra Dansk Fjernvarme siger direktør Jørgen G. Jørgensen. at den såkaldte kalkulationsrente, der angiver rentefoden for fremtidige investeringer, skal ændres.
- Ellers bliver de investeringstunge projekter i geotermi (jordvarme), solvarme i stor skala og så videre ikke til noget, siger direktøren.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker