Bred aftale om teleforlig skal sikre god digital dækning og 5G

Alle Folketingets partier er enige om nyt teleforlig, der udvider bredbåndspuljen og skal fremtidssikre mobildækningen.

Det seneste forlig er fra 1999. Dagens aftale lægger sig tæt op ad regeringens udspil, der kom i marts.

- Det betyder rigtig meget med god mobildækning og god bredbåndsdækning, det er vi med til at sikre mere af med denne aftale.

- Vi er enige om at skabe bedre rammer for udrulning af 5G, og jeg er glad for, at det er så stort et hold, der står bag aftalen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Bredbåndspuljen tilføres yderligere 60 millioner kroner, så der i alt er 100 millioner kroner i år til at sikre bedre internet i Danmark.

Den skal fremover målrettes de tyndt befolkede områder, da markedet selv har en interesse i at udbrede bedre internet i de større byer.

Målsætningen er, at alle husstande og virksomheder senest i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100/30 Mbit/s.

I 2017 havde 89 procent adgang til samme hastighed.

Parterne er også enige om at udarbejde en national handlingsplan for udrulning af 5G i Danmark.

I løbet af de næste tre til fem år ventes det, at 5G, der er næste generations mobilteknologi, introduceres i Danmark. 5G er op til 100 gange hurtigere end det nuværende 4G-net.

Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det kommer til at gøre klar til 5G, men det skal der rettes op på nu. Derfor nedsættes et forum, der skal se på det.

- Vi skal på omgangshøjde, regeringens ambition er, at Danmark skal være i elite, siger Lars Christian Lilleholt.

Regeringens spillede i marts ud med et dækningskrav forud for efterårets auktioner af frekvenser, men det er ikke en del af torsdagens aftale.

- Der er nogle detaljer, der skal forhandles endeligt på plads. Jeg oplever ikke stor uenighed om det.

- Vi sender med forliget et klart signal om, at pengene skal tilbage til statskassen, siger Lars Christian Lilleholt.

Parterne er endnu ikke blevet enige om dækningskravene, eller om indtjeningen skal gavne staten eller selskaberne, der så kan bruge pengene på investeringer.

Det handler blandt andet om, at der er nogle ubeboede øer, hvor det ikke giver mening at stille krav om dækning med bredbånd.

Frekvenserne er populært sagt de "motorveje i luften", som selskaberne bruger for at sende mobilsignaler rundt. Selskaberne betaler staten for at benytte frekvenserne.