Hvis der skal laves et bredt forlig om Statens Uddannelsesstøtte (SU), skal der ryddes nogle alvorlige knaster af vejen, når forhandlingerne om et SU-forlig går i gang tirsdag.
Oppositionen har forud for forhandlingerne erklæret sig stærkt skeptiske overfor regeringens forslag om at fjerne SU'en til de hjemmeboende - og idéen om at bruge pengene til at bringe folkeskolen i verdensklasse.
- Vi vil ikke tage penge ud af SU-rammen. Vi kan ikke se, hvorfor de studerende skal betale for regeringens folkeskoleløft, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.
De Radikales uddannelsesordfører Marianne Jelved frygter, at det vil ramme de svageste, hvis man fjerner SU'en for de hjemmeboende.
- Forringelsen af SU'en er noget, vi har taget afstand fra, fordi det stemmer dårligt overens med, at flere skal tage en uddannelse. For eksempel rammer det de svageste, når man vil afskaffe de såkaldte cafépenge, siger hun.
Oppositionspartierne bryder sig heller ikke om regeringens forslag om at forkorte SU-perioden, så der kun er SU til den normerede studietid.
Men selvom der er mange uenigheder, er Pernille Vigsø Bagge er forsigtig med at give sit bud på, om der bliver tale om et bredt forlig.
- De ved allerede på forhånd, at vi ikke kan sluge deres udspil. Hvis der bliver et bredt forlig, bliver det kun med et begrænset antal ændringer, siger Pernille Vigsøe Bagge.
Det nuværende SU-forlig er med regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, de Radikale og SF.
Hvis parterne ikke kan enes om et nyt SU-forlig, kan regeringen opsige det nuværende, som udløber i 2012. Hvis det sker, kan der ikke laves ændringer på denne side af et valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde