Bressing trækker sig fra A-holdet
Christian Skovbjerg Jensen. Arkivfoto: Privat
Døgnet har kun 24 timer, siger eks-kandidaten, som netop har besluttet at trække sig.
Den energiske samfundsdebattør og ildsjæl, den 62-årige speciallærer Ebbe Bressing fra Sakskøbing, har besluttet at Trække sig fra den socialdemokratiske liste til kommunalvet 17. november. Han angiver tidsmangel som den direkte årsag.
- Døgnet har kun 24 timer, siger Ebbe Bressing og forklarer, at beslutningen sker i erkendelse af, at han næppe ville have tid til at passe sit mandat forsvarligt, hvis han skulle opnå valg.
Blandt mange andre gøremål er Ebbe Bressing formand for menighedsrådet i Sakskøbing og formand for Guldborgsund Idrætsråd. Dertil er han en flittig debattør, hvis skarpe udfald er frygtet i brede kredse.
Bressings afgang fører ifølge kredsformand Lene Holse til en mindre omrokering af kandidaterne på den sideordnede opstillingsliste. Således rykker Preben “Pub” Rasmussen op på den nu ledige plads 23, mens Palle Borst overtager plads 25.
Samtidig rykker førstessuppleanten Sussie Vallesholm fra Øster Ulslev ind på opstillingslisten som nummer 30 af de i alt 33 socialdemokratiske kandidater
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker