Brexit-frontfigur blander sig i DF-valg: Vælg Messerschmidt
57-årige Nigel Farage er tidligere britisk politiker. Foto: Matthew Childs/Reuters
Matthew Childs/Reuters
Gør ham til jeres partileder, og jeres land vil blive frit, siger Nigel Farage om Messerschmidt i video.
En af de store kræfter bag Storbritanniens udtræden af EU Nigel Farage giver nu sin mening til kende om, hvem Dansk Folkeparti skal vælge som partiets kommende formand.
I en video på YouTube anbefaler den tidligere britiske politiker Nigel Farage Dansk Folkeparti at vælge Morten Messerschmidt som ny formand.
- Gør ham til jeres partileder, og jeres land vil snart blive frit, siger han blandt andet i videoen.
Farage, der stiftede det EU-kritiske parti UK Independence Party, var op til folkeafstemningen i juni 2016 om Storbritanniens medlemskab af EU blandt de mest fremtrædende tilhængere af en udmeldelse.
I 2018 startede han Brexitpartiet, som senere blev til Reform UK.
Han stoppede som leder i 2021, fordi han føler, at han kan påvirke offentligheden lige så godt gennem medier og sociale medier, som han kunne i sin rolle som partileder, fortalte han.
I videoen, der ligger på en YouTube-kanal kaldet morten M, siger han, at Storbritannien har vist vejen til at komme ud af EU.
- Kom og følg os. Der er en hel verden derude, og det går faktisk godt. Og det er derfor, Morten Messerschmidt er en meget, meget vigtig person i dette, siger Farage.
DF skal finde ny formand, efter at Kristian Thulesen Dahl har valgt at stoppe på grund af flere skuffende valg for DF.
De foreløbige kandidater til formandsposten er Morten Messerschmidt, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen, der meldte sig på banen fredag.
Messerschmidt er tidligere i år blev dømt i byretten i en sag om misbrug af EU-midler.
Den sag er anket til landsretten, og en afgørelse ventes, efter at partiets medlemmer 23. januar skal vælge ny formand på et ekstraordinært landsmøde.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie